Piper du lige hurtigt op på stigen for at skrue en pære i eller male det sidste hjørne? Så er du langt fra den eneste. Trappestigen er danskernes ubestridte gør-det-selv-ven, men netop derfor glemmer mange, hvor hurtigt en lille fejl kan ende i en stor ulykke. Faktisk er fald fra lave højder blandt de hyppigste hjemmeulykker – og de starter ofte med et glat trin, et skævt underlag eller et øjebliks overmod.
I denne guide klæder vi dig på til at arbejde sikkert fra første trin til sidste skrue. Du får de konkrete råd, der forebygger både blå mærker og dyre ture på skadestuen: vælg den rigtige trappestige, sæt den korrekt op, arbejd sikkert – og ved, hvornår du skal vælge helt andet udstyr.
Sæt kaffen fra dig, fold stigen helt ud og hop med ombord – dine fødder (og resten af kroppen) vil takke dig.
Hvorfor sikkerhed på trappestiger er vigtigt
Når du klatrer op på en trappestige, befinder du dig få sekunder fra et potentielt fald. Statistik fra både Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber viser, at et af de mest almindelige ulykkesscenarier i hjemmet netop er styrt fra lave højder – ofte fordi vi undervurderer risikoen. Typiske årsager er:
- Overstræk – man rækker lige det sidste stykke i stedet for at flytte stigen.
- Glatte eller våde trin – fugt, savsmuld eller olie mindsker friktionen dramatisk.
- Forkert opsætning – ujævnt underlag eller glemte låsearme får stigen til at vippe.
Fællesnævneren for ulykkerne er, at de kan forebygges med simple, men bevidste handlinger: den rette stige, et tørt underlag og en konsekvent tommelfingerregel om aldrig at gå på kompromis med balance og stabilitet.
Det handler altså om at være proaktiv og kritisk – præcis som når du tjekker et ukendt telefonnummer, før du ringer tilbage. Ligesom du måske læser en artikel om, hvorvidt nummeret 76 25 97 36 er spam eller salg, bør du også gennemgå en hurtig sikkerhedscheckliste, før du stiger op på første trin. På de næste linjer guider vi dig gennem valg af stige, korrekt opsætning og sikker arbejdsadfærd, så du kan minimere risikoen for fald markant.
Vælg og tjek den rigtige trappestige
Det første sikkerhedsgreb begynder allerede inden du stiger op – nemlig ved at vælge den rigtige trappestige og give den et hurtigt, men grundigt eftersyn.
1. Højde – Nå målet uden at strække dig
- Vælg en model, hvor arbejdshøjden (stigens højde + din egen ståhøjde) passer til opgaven. Som tommelfingerregel skal det øverste sikre trin være ca. et under den højde, du skal nå.
- Undgå fristelsen til “lige at strække dig” – det er kilde til mange fald. Brug i stedet en højere stige.
2. Belastningsklasse – Kan stigen bære dig og værktøjet?
- Se efter mærkningen EN 131, som er den europæiske standard for både private og professionelle stiger.
- De fleste trappestiger er godkendt til max 150 kg (personen + værktøj). Overskrid aldrig denne grænse, selv ikke “kun et øjeblik”.
- Skal flere personer bruge samme stige i løbet af dagen, så vælg den højeste relevante belastningsklasse.
3. Materiale – Aluminium eller glasfiber?
- Aluminium: Let, korrosionsbestandigt og det mest almindelige valg til maler-, montage- og rengøringsopgaver.
- Glasfiber: Ikke-ledende og derfor det sikre valg ved arbejde i nærheden af strømførende installationer. Ofte lidt tungere og dyrere, men til gengæld gnist- og korrosionsfri.
4. Lyn-check før du går op
En visuel inspektion tager under ét minut og kan forhindre en tur på skadestuen. Gå trin for trin:
- Låsearme / spærrer: Åbn stigen helt og tjek, at låsearmene klikker sikkert på plads uden slør.
- Hængsler & nitter: Se efter rust, revner eller løse nitter. Et dryp olie kan holde dem smidige, men udskift hvis der er slør.
- Trin og platform: Er de flade, uden buler og stadig med skridsikker riffel eller belægning? Kasser stigen, hvis et trin er bøjet eller revnet.
- Vanger (sider): Kig efter buler, revner eller korrosion, især ved samlinger.
- Skridsikre fødder: Gummiskoene i bunden skal være hele og fastsiddende. Slidte eller manglende gummifødder = gliderisiko.
- Løse dele: Stram eventuelle skruer; rasler stigen, er noget galt.
Finder du fejl, så reparer eller kasser stigen med det samme – “lappeløsninger” kan koste dyrt, når du står på toppen.
Korrekt opsætning og placering
En korrekt opsætning begynder længe før du sætter en fod på trappestigen. Følg nedenstående trin hver gang, så forhindrer du de fleste faldulykker allerede ved placeringen.
- Find et jævnt, tørt og bæredygtigt underlag
Undgå tæpper, løse planker, grus eller jord der kan give sig. Et fast gulv eller et plant stykke fliser/asfalt udendørs er ideelt. Er underlaget fugtigt, aftør eller vent til det er tørt. - Slå stigen helt ud – hver gang
Fold stigen fuldt ud, indtil stopbeslagene (låsearmene) klikker i låst position. Et halvt udfoldet A-stativ mister stabilitet og belastes skævt når du klatrer. - Sikr spærremekanismen
Tjek visuelt at hængsler, låsetappe og evt. wire er hele og ordentligt engageret. Ryst stigen let – bevægelse i ledene er et faresignal. - Hold fri zone omkring stigen
Placér den mindst 1 m fra døre, gennemgange og trafikerede gangarealer. Opsæt et “arbejde i gang”-skilt eller brug dørstop, så ingen uforvarende skubber til stigen. - Undgå glatte eller skrånende overflader
Våde klinker, oliepletter, frostsne og blade bliver lynhurtigt til en rutsjebane. Ved svag hældning kan stigens ben glide væk – anvend i så fald justerbare støtteben eller en stabilisator. - Lad være med at “bygge op” med kasser og klodser
Improviserede forhøjninger giver punktbelastning og skævheder. Hvis højden ikke rækker, brug en længere stige eller en platform i stedet. - Udnyt gummifødder og tilbehør
Sørg for at gummifødderne er intakte og rene. På glatte gulve kan du montere skridsikre gummidutter; udendørs på blød jord kan brede støtteplader forhindre, at benene synker.
Husk: En trappestige vælter sjældent på grund af brud – oftest glider eller vipper den, fordi underlaget, opsætningen eller omgivelserne ikke er taget alvorligt. Brug de ekstra sekunder det koster at stå sikkert, før du begynder arbejdet.
Sikker arbejdsadfærd på stigen
Sikker arbejdsadfærd handler først og fremmest om at minimere chancen for at miste balancen – og om at have planlagt arbejdet, så du ikke bliver fristet til hurtige (og farlige) genveje.
- Én person ad gangen. Trappestiger er konstrueret til én brugers vægt. To personer på stigen øger belastningen, skaber ubalance og gør det umuligt at holde øje med hinandens bevægelser.
- Reglen om tre kontaktpunkter. Hav altid to fødder og én hånd – eller to hænder og én fod – i kontakt med stigen. Det giver et stabilt tyngdepunkt, også når du drejer kroppen for at række efter værktøj.
- Hold navlen mellem vangerne. Forestil dig en lodret linje gennem navlen: Den skal befinde sig mellem stigens to sidevanger. Hvis du rækker længere ud, skubber du kropstyngden ud over stigen, og risikoen for at den tipper fordobles. Flyt stigen i stedet for at strække dig.
- Brug værktøjsbælte eller -holder. Bær aldrig hammer, boremaskine eller spand i hånden på vej op eller ned; hænderne skal bruges til at holde fast. Et simpelt bælte eller en monteret bakke betaler sig hurtigt ind i sparrede uheld – næsten lige så nemt som når du via Pendlerbudget: beregn pris pr. kilometer i 2025 på få sekunder ser, hvad hver ekstra køretur koster.
- Undgå de øvre trin og toppladen. Stå aldrig på toppladen eller de øverste trin, medmindre stigen er godkendt som platform. Jo højere du står, desto mindre støtte har du, og jo sværere er det at overholde kontaktpunkterne.
- Brug solidt fodtøj. Glatte såler eller høje hæle hører ikke hjemme på en trappestige. Vælg sko med skridsikker gummi og lukket hælkappe.
- Klatr ikke fra den ene side til den anden. Det kan virke fristende at „svinge” over toppen, men stigen er ikke designet til vrid i topsektionen, og dine fødder mister støtte undervejs.
Med disse enkle vaner tager du kontrollen over arbejdssikkerheden – trin for trin.
El, vejr og andre særlige risici
Strøm er en usynlig fare, der hurtigt gør en mindre opgave livsfarlig. Følg disse huskeregler:
- Hold minimum 1 meters afstand til synlige elkabler og tavler – øg afstanden til 2-3 meter ved højspændingsledninger over 1.000 V.
- Behov for at komme tættere på? Sluk for strømmen eller få en autoriseret elektriker til at afbryde kredsen.
- Anvend glasfiber- eller komposittrappestige, da den ikke leder elektricitet som aluminium gør.
- Sørg for, at værktøj og personligt udstyr (handsker, sko) er godkendt til el-arbejde.
Vejrforhold – Vurder før du klatrer
Udendørs arbejde kræver ekstra omtanke, når naturen viser tænder:
- Vind: Overvej at afbryde arbejdet ved >10 m/s – især på åbne arealer og høje stiger.
- Regn og frost: Trin og sko bliver glatte. Tør eller skrab stigen ren, og brug skridsikre sko med mønster.
- Sol og varme: Metalstiger kan blive meget varme; risk for forbrænding og svækket greb.
Afskærm arbejdszonen
En rolig zone omkring stigen forhindrer utilsigtede skub og afledninger:
- Opsæt afspærringsbånd eller en tydelig kegle-barriere i 1,5-2 meters radius.
- Fjern løse genstande og kabler på gulvet, så ingen snubler ind i stigen.
- Hold børn, kæledyr og forbipasserende på afstand – allier dig med en hjælper, der kan guide trafik udenom.
Ren stige, skarpt fokus
- Rengør trin straks, hvis de er fedtede af olie, maling eller jord. En fugtig klud med mildt rengøringsmiddel gør underværker.
- Undgå opløsningsmidler, der kan nedbryde gummi- og plastdele.
- Læg et stykke absorberende pap eller klud under arbejdsområdet ved brug af smøremidler.
Pauser forebygger fejl
Træthed øger risikoen for snuble-, gribe- og koncentrationsfejl. Planlæg korte pauser hver 30.-45. minut til at:
- Strække ben og arme.
- Drikke vand og genopfriske koncentrationen.
- Foretage en hurtig visuel kontrol af stigen, før du fortsætter.
Vedligehold, opbevaring og hvornår du bør vælge andet udstyr
En trappestige, der er velholdt og korrekt opbevaret, holder ikke blot længere – den er også markant sikrere at arbejde på. Her får du de vigtigste råd til vedligehold, opbevaring og til de situationer, hvor du bør lægge stigen væk og finde andet udstyr.
Rengøring og løbende vedligehold
- Rengør efter hver brug: Børst snavs og savsmuld af, og tør stigen med en fugtig klud. Olie, maling- og gipsrester bør fjernes straks, så de ikke gør trinene glatte.
- Tør helt af: Fugt i låsearme, hængsler og trin kan give korrosion (aluminium) eller råd (træ). Lad stigen lufttørre, før den lægges væk.
- Smør bevægelige dele: Et par dråber syrefri olie i hængsler og låsemekanismer to-tre gange årligt holder dem smidige.
- Udskift slidte eller manglende dele: Gummifødder, der er nedslidte eller mangler, skal skiftes med originale dele – de sikrer grebet mod underlaget.
- Kasser defekte stiger: Revner i vanger, bøjede trin eller låse, der ikke klikker sikkert, gør stigen uegnet. Reparationer med skruer, svejsning eller gaffatape er ikke en løsning – stigen skal ud.
Opbevaring – Sådan gør du
- Tørt og ventileret: Opbevar indendørs, hængt på væggen eller lagt vandret på hylder, ikke direkte på gulvet, hvor fugt kan trænge op.
- Beskyttet mod varme og kemikalier: Undgå placering tæt på radiatorer, opløsningsmidler eller batteriopladere, der kan påvirke materiale og gummidele.
- Sikker fastgørelse ved transport: På tagbøjler eller i kassevogn bindes stigen med spændebånd. Løse stiger kan blive projektiler ved hård opbremsning.
- Erhverv – dokumentér eftersyn: Arbejdstilsynet og EN 131 kræver jævnlige, dokumenterede inspektioner. Mange virksomheder bruger et årligt hovedeftersyn samt visuel kontrol før hver brug.
Når en trappestige ikke er nok
Stiger er hurtige at sætte op, men de har begrænsninger. Overvej om en anden løsning er mere sikker – især hvis mindst ét af punkterne nedenfor passer på din opgave:
- Du skal arbejde i samme position i mere end 30 minutter ad gangen.
- Opgaven kræver, at du strækker armene langt ud – fx bred malerulle eller montage af tunge gipsplader.
- Du har brug for begge hænder og skal bruge kraft (bor, vinkelsliber, montagepistol).
- Arbejdshøjden er over cirka 4 meter, eller der er risiko for at blive truffet af forbipasserende trafik.
I sådanne tilfælde anbefaler fagfolk at skifte til:
- Arbejdsplatform/mini-stillads: Giver større ståflade, gelænder og plads til værktøj. Ideel til maler- og montageopgaver.
- Rullestillads: Kan flyttes let ved længere vægge eller facader. Platformshøjden kan justeres i takt med arbejdet.
- Personløfter (sakselift eller knækarmslift): Til arbejde i højden over flere timer eller ved ujævnt terræn. Kræver typisk kursusbevis ved erhvervsbrug.
Med andre ord: Hold din trappestige ren, tør og velfungerende – men vær også klar til at skifte til det rigtige udstyr, når opgaven vokser ud over stigens komfortzone. Det betaler sig i både sikkerhed og effektivitet.